Vægttab efter fødsel
Det er meget forskelligt, hvor hurtigt man taber vægten efter fødslen. For nogle går der meget kort tid, og så er de tilbage ved deres gamle vægt. For andre går der måske mere end et år. Der er også nogle, der aldrig kommer tilbage på den vægt de havde inden de blev gravide. Jo mere man har taget på i løbet af graviditeten, jo længere vil det som regel også tage at tabe det igen.
Nogle kvinder taber sig rigtig meget så længe de ammer, men det er altså ikke alle der er så heldige. Regn med at skulle knokle for det, hvis du gerne vil tilbage til din gamle kampvægt rimelig hurtigt.
Det kan være meget svært at finde overskud til at træne og spise sundt med en ny baby i huset, men det er en god idé at indføre sunde madvaner fra dag et. Dårlige vaner har det med at blive hængende. Det er dog vigtigt ikke at gå på en alt for ekstrem kur lige efter fødslen. Kroppen har brug for overskud til at producere mælk. En moderat kur med sund mad og alt den motion du kan finde plads til er bedst. Nyfødte babyer sover meget, så det er bare om at komme af sted med barnevognen lige så snart du føler dig klar til det. De første 8 uger efter fødslen skal man dog helst holde sig fra hårde vægtbærende motionsformer som løb eller hård styrketræning.
Selv hvis du ikke vejer for meget efter fødslen kan træning kan være tiltrængt. Dine mavemuskler og din bækkenbund har været igennem en temmelig hård belastning. Det vil typisk tage mindst 3 måneder før maven bliver flad igen, og for mange tager det meget længere tid. Hjælp processen på vej ved at træne mavemusklerne. De er med til at holde det hele på plads.
Relaterede indlæg:
- Blødning efter fødsel Det er helt naturligt at bløde efter man har født, og det er noget stort set alle kvinder oplever. For det første vil der komme.............
- Første menstruation efter fødsel Det er meget forskelligt, hvor lang tid der går fra du har født dit barn til du får din første menstruation. De fleste bløder i.............
Written by admin on March 15th, 2011 with
no comments.
Read more articles on Fødsel.
- [+] Digg: Feature this article
- [+] Del.icio.us: Bookmark this article
- [+] Furl: Bookmark this article