April 2011

You are currently browsing the articles from Forældrenet written in the month of April 2011.

Måske gravid

Hvis du er i tvivl om du er gravid, så er der ingen vej uden om en graviditetstest. Stort set alle former for prævention kan fejle, hvis man gør noget forkert, og selvom det er sjældent kan man også blive gravid hvis man har samleje under sin menstruation.

Graviditetstesten måler tilstedeværelsen af hormonet HCG, som gravide begynder at danne med det samme det befrugtede æg er vokset fast i livmoderen. Det er først når du skulle have haft din første menstruation efter undfangelsen du måle, om du er gravid. Inden da er resultatet for usikkert.

Der er en masse tegn tidligt i graviditeten, der kan tyde på, at det måske er tid til at købe en test. Meget ofte er det første tegn, at menstruationen udebliver, men der er også andre tegn, der kan vise sig meget tidligt. Nogle kvinder får kvalme, ømme bryster og spændinger i underlivet. Det kan også være du skal tisse eller er træt hele tiden. Men i sidste ende er den eneste måde at være sikker på at tage en test.

Written by admin on April 18th, 2011 with no comments.
Read more articles on Graviditet.

Skoldkopper når man er gravid

Skoldkopper hos gravide der er født i Danmark opstår sjældent, simpelthen fordi næsten alle voksne danske kvinder har haft skoldkopper som børn.

Hvis man får skoldkopper i løbet af graviditetens første halvdel, er der en lille risiko for at der kan opstå misdannelser på fostret. Eventuelle fosterskader vil normalt kunne afsløres ved en scanning.

Hvis man får sygdommen senere i graviditeten er der ingen risiko for fosterskader. Til gengæld kan sygdommen fremprovokere fødslen, hvilket kan være mere eller mindre vigtigt afhængig af hvor langt man er henne.

Skoldkopper lige efter graviditeten kan også være farligt, da det er meget alvorligt hvis barnet smittes med skoldkopper inden det bliver cirka 4 uger.

Written by admin on April 18th, 2011 with no comments.
Read more articles on Fødsel and Graviditet.

Graviditet: Symptomer

De første tegn på graviditet kan vise sig allerede efter få dage. Nogle kvinder får kvalme, ømme bryster og spændinger i underlivet næsten med det samme. Ingen af disse tegn er dog sikre budbringere af en kommende familieforøgelse, så det er altid en god idé at tage en graviditetstest ved den forventede menstruations første dag, hvis du tror du er gravid. (tidligere end det er testen for usikker).

Symptomer på graviditet:

Kvalme, og en forbedret lugtesans: Allerede efter få uger kan du begynde at få kvalme. Selvom man ofte kalder det morgenkvalme kan det slå til på alle tidspunkter af dagen. Kombineret med din nye supernæse, der kan få lugte, der tidligere har virket svage, til at sende dig med hovedet først ud på toilettet er morgenkvalmen et af de bedst kendte og mest tydelige tegn på, at du er gravid.

Øget tissetrang: To til tre uger efter befrugtningen kan du føle en øget trang til at tisse. Din livmoder er allerede begyndt at vokse og klemmer på blæren. Graviditetshormonet HCG sætter også gang i nyrerne, så de er klar til at tage sig af både dine og din babys affaldsstoffer under graviditeten.

Nye livretter: Mange kvinder oplever, at de får en næsten ubærlig trang til en bestemt madvare under graviditeten. Pas på ikke at undertrykke trangen helt. Måske har du brug for kalken fra den milk shake.

Oppustethed: Det er ikke din baby der presser på bukseelastikken endnu, men hormonet progesteron, sænker fordøjelseshastigheden og det kan medføre oppustethed.

Træthed: Din krop er kommet på hårdt arbejde og skal bruge meget energi på at lave en moderkage til din baby. Hvis det er nogen trøst vil du blive lige så træt når barnet er født, men nægter at sove.

Written by admin on April 18th, 2011 with no comments.
Read more articles on Graviditet.

Scanning når man er gravid

Det er en stor oplevelse, at se sit kommende barn for første gang, og for mange fædre er scanningen den første gang de rigtig kan forstå, at der er et barn på vej.

Det er sygehuset, der bestemmer, hvor mange scanninger der indkaldes til. De fleste steder er der mindst to. Den første ligger i slutningen af første trimester. Altså mellem 11. og 13. graviditetsuge. Det er den såkaldte nakkefoldsscanning, der er med til at vurdere risikoen for Downs syndrom. Hvis sandsynligheden for Downs syndrom er væsentligt forhøjet vil I blive tilbudt en fostervandsprøve eller en moderkagebiopsi. Kun på den måde kan man med sikkerhed afgøre om der er nogen problemer. Hvis der er det, så vil I blive tilbudt at afbryde graviditeten.

Den anden scanning ligger omkring uge 20, og er den såkaldte misdannelsesscanning. Her ses der især på, om hjertet og de andre indre organer ser ud som de skal. Til denne scanning vil det for det meste være muligt at afgøre barnets køn, hvis man gerne vil vide det inden fødslen.

Written by admin on April 18th, 2011 with no comments.
Read more articles on Graviditet.

Lussingesyge når man er gravid

Lussingesyge er en sygdom, der hovedsageligt ses hos børn mellem fem og 15 år. Et af symptomerne er røde udslæt på kinderne, deraf navnet. Voksne kan også smittes, men det sker oftest, hvis de arbejder med børn.

Sygdommen er stort set altid både ufarlig og ret uproblematisk, men hvis du får lussingesyge når du er gravid er der en lille chance for, at sygdommen overføres til dit foster. Fostre har ikke altid et helt så nemt forløb som børn og voksne, og et foster med lussingesyge kan resultere i spontan abort eller dødfødsel. Risikoen for at det sker, selv ved smitte, er dog relativt lille. Ofte kan situationen modvirkes ved at man giver fostret en blodtransfusion mens det er i livmoderen.

Written by admin on April 18th, 2011 with no comments.
Read more articles on Graviditet.

Fertilitet

Fertilitet betyder frugtbarhed og dækker i bund og grund over hvor nemt man bliver gravid. Desværre er der flere og flere der har problemer med fertiliteten. Nogle af årsagerne er velkendte, mens andre stadig ikke forstås til fulde.

Blandt de kendte årsager:

Andre årsager:

Hvis I har forsøgt at blive gravide i mere end et år, så er det en god idé at kontakte lægen og høre om mulighederne for fertilitetsbehandling.

Written by admin on April 18th, 2011 with no comments.
Read more articles on Graviditet.

Gravid – termin?

Terminsdatoen regner man ud fra den første dag i din sidste menstruation. Din forventede terminsdato vil ligge 40 uger efter den første dag i din sidste menstruation.

Man bliver teknisk set gravid, når ægget bliver befrugtet af en sædcelle. Det foregår typisk midt i din cyklus, når du har ægløsning. Man regner dog graviditeten fra sidste menstruations første dag. Fødslen ligger altså omtrent 38 uger efter undfangelsen, men 40 uger efter ægløsningen. Det er derfor man siger, at graviditeten tager 40 uger.

Hvis det er 5 uger og 3 dage siden du fik din sidste menstruation, så siger man at du er 5+4. I så fald mangler der 34 uger og 3 dage af din graviditet.

Hvis du ikke kan huske hvornår du sidst havde menstruation, er der nogle andre måder at vurdere terminsdatoen. Lægen eller en jordemoder kan mærke størrelsen på livmoderen gennem maveskindet og vurdere hvor langt du er henne.

Den mest præcise måde er dog at måle fostrets størrelse ved en ultralydsscanning. Selvom din egen læge har regnet en terminsdato ud baseret på din sidste menstruation, vil du ofte komme ud for, at datoen bliver justeret ved den første scanning, der plejer at ligge omkring uge 12..

Written by admin on April 18th, 2011 with no comments.
Read more articles on Fødsel and Graviditet.

Jern til gravid

Under graviditeten danner din krop meget nyt blod. De nye røde blodlegemer gør, at kroppen har brug for mere jern end normalt. Derfor anbefales det, at gravide tager et jerntilskud under hele graviditeten. Hvis du ikke får nok jern kan du få blodmangel (anæmi), der kan give træthed og svimmelhed. Din baby skal også danne sit eget blod, og har kun det jern til rådighed du indtager. Det er i det hele taget vigtigt at huske, at du spiser for to. Det er dog også vigtigt at huske, at den ene er meget lille, og ikke skal bruge helt så mange kalorier som sin mor.

Sundhedsstyrelsen anbefaler 40-50 mg jerntilskud hver dag gennem hele graviditeten.

Written by admin on April 18th, 2011 with no comments.
Read more articles on Graviditet.

Sengerand til baby

En sengerand har mange fordele. Den er med til at afgrænse sengen, så baby ikke får så mange indtryk når den skal sove. Nogle sengerande er tykke og gør sengen mindre, hvilket kan virke tryggere for baby lige når de kommer fra vuggen.

Sengeranden dæmmer også op for sutter, bamser, ben og andet løsøre, der ellers kunne forvilde sig ud mellem tremmerne.

Sengeranden kan også være med til at give sengen karakter og kan blive en dejlig genkendelig ting for baby, der signalerer, at nu skal man sove. Fra babys synspunkt kan det dog lige så godt være dynen eller en bestemt bamse der sender det signal.

Hvis man gerne vil spare penge, kan man sagtens spare sengeranden væk.

Written by admin on April 18th, 2011 with no comments.
Read more articles on Baby.

Sommerferie med baby

Det kan virke helt uoverskueligt at tage en lille baby med på sommerferie. Det kan dog sagtens lade sig gøre at få en god ferie sammen med familiens nyeste medlem, selvom der er en del der skal tages hensyn til.

Hvis turen går sydpå med fly, så skal man være opmærksom på, at mange børn får problemer med trykken i ørerne, og det kan også være hårdt at sidde med barnet på en lang flyvetur.

Hvis I tager sydpå er det også meget vigtigt at huske, at en baby kan ikke tåle ret meget sol. Det vil sige, at huden skal være tildækket, og baby bør ikke få direkte sollys. Hvis I bruger en barnevogn eller klapvogn, så sørg for, at den kan lukke godt til. Selvom i undgår direkte sol, så bør i smøre masser af solcreme på eksponeret hud.

Hvis baby er med på ferie, så foregår ferien på babys præmisser og der vil være nogle ting I ikke kan gøre. Indstil jer på en hyggelig tid, hvor I kan være sammen med hinanden, og med jeres baby uden at far eller mor skal på arbejde det meste af dagen og gem så bjergbestigningen til om nogle år.

Babys baggage:

Pusletasken:

Tøj afhængigt af vejret på destinationen. Hellere for meget end for lidt. Det kan være besværligt at vaske på mange rejsedestinationer.

Andet:

Written by admin on April 18th, 2011 with no comments.
Read more articles on Baby.

« Older articles

No newer articles